Ny spejder?
Hvis du eller dit barn ønsker at bliver spejder og gerne vil vide mere, så kan du tage kontakt til:
Gruppeleder
Enhedsleder hos flokken (0-5. klasse)
Enhedsleder hos troppen (5. - 8. klasse)
Enhedsleder hos seniorne (9. klasse til 17 år)
Som KFUM-Spejder får du:
Venner for livet
Engagerede voksne, frivillige ledere
Hjælp til at lære at klare dig selv
Aktive naturoplevelser
Sjove lejrture
Udfordringer, der passer til dig
Vil du vide mere?
Tjek www.kfumspejderne.dk og læs om organisationen, idéer og formålet med spejderarbejdet.
Indmeldelsesblanket
Når du nu er sikker på at du eller dit barn gerne vil prøve at være spejder, så kan du udfylde en indmeldelsesblanket her.
Hvad koster det at være spejder?
Kontingent
Man betaler kontingent 2 gange om året. Det halvårlige kontingent er:
400 kr.
Lederne betaler 75 kr. hvert år, da det er en betingelse for, at vi kan få støtte fra DUF, som uddeler dele af Tipsmidlerne.
Fripladsording
Det koster lidt at gå til spejder. Det er nødvendigt for, at vi kan beholde vores spejderhytte og lave en masse fede og lærerige aktiviteter for vores medlemmer. Vi mener dog også at spejder er noget alle skal kunne gå til, derfor har korpset en fripladsordning, der betaler kontingent for økonomisk trængte spejdere.
Hvis du gerne vil vide mere om ordningen så kontakt endelig gruppeleder Mathias på gruppeleder@dalfolket.dk så finder vi en løsning.
Weekendture
Prisen for weekendture er normalt 100-200 kr for en tur fra lørdag til søndag. En fredag-søndag koster normalt 200-250 kr, da vi først starter fredag aften. Prisen dækker forplejning, leje af hytte og materialer.
Prisen kan dog variere, hvis vi skal længere væk end normalt eller bruge noget særligt udstyr.
Sommerlejr
Prisen for sommerlejre varierer fra enhed til enhed. Det er meget forskelligt hvad prisen er, men vi forsøger dog at holde prisen nede, så alle har mulighed for at deltage. En typisk sommerlejr vil koste mellem 600 og 1000 kr for en uge.
Udstyr
Behovet for udstyr er forskelligt fra enhed til enhed. Hos bæverne har man ikke brug for meget andet end en uniform og tørklæde.
Hos ulvene tager vi på weekendture, hvor det er en fordel at have en sovepose og og et liggeunderlag, når vi sover i telt. Derudover er et spejderbælte, hvor man kan have sin dolk, et stort hit.
I juniortroppen og troppen er det godt at have en rygsæk. Det gør det lettere at bære sin egen bagage, og på sommerlejr skal vi på hike, hvor en rygsæk er nødvendig.
Det eneste udstyr du SKAL have som spejder er et tørklæde, og det skal vi nok hjælpe med at skaffe.
Hvis du har spørgsmål om udstyr, så spørg endelig din leder! Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.